Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. United-spiller: Solskjær mangler 4-5 spillere for at udfordre Liverpool

Af Jeppe Augustsen
01.10.2020 Kl. 08:48
Darren Fletcher mener, at Ole Gunnar Solskjær bør få mere opbakning på transfermarkedet.

Indtil videre er Donny van de Beek den eneste spiller, som Manchester United har hentet i dette transfervindue.

Flere kan være på vej, og det mener Darren Fletcher også er på sin plads.

Den tidligere Manchester United-spiller er stor fan af Ole Gunnar Solskjær, der fortjener opbakning på transfermarkedet.

– Efter det Ole Gunnar har gjort for klubben, fortjener han de spillere, han vil have. Han gør alt i klubbens interesse, men nogle gange skal han også tænke på sig selv, fordi han vil blive vurderet sæson efter sæson, siger Fletcher ifølge Sky Sports.

– Folk ser ikke på det arbejde, man har lavet. De vil have tingene her og nu. Hvis Manchester United vil derhen, hvor de gerne vil, så har de brug for spillere. De har brug for 4-5 nye spillere, hvis de skal være i nærheden af at udfordre Liverpool.

– Hvis de ikke køber, så får de svært ved at ende i top fire, lyder det fra Darren Fletcher.

Annonce