Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Tottenham- og PSG-profil er klubløs - nu er han et emne hos PL-klub

Af Emil Plovgaard
23.09.2021 Kl. 13:08
En fælles opsigelse i slutningen af august brød et fire år langt samarbejde mellem Serge Aurier og Tottenham. Siden da har den ivorianske back været uden klub.

Han har en bred vifte af erfaring, den ivorianske back, Serge Aurier.

Flere hundrede kampe lagt sammen i Paris Saint-Germain og Tottenham kan han skrive på CV'et.

Ikke desto mindre er han i øjeblikket klubløs, efter han i slutningen af sommerens transfervindue sagde farvel til Tottenham.

Den arbejdsløse situation kan der dog snart komme en ende på. Liverpool Echo skriver, at Everton har set sig lun på den ivorianske back.

Mediet skriver, at Everton i øjeblikket overvejer situationen omkring 28-årige Aurier, men er positivt stemt overfor at tilbyde ham endnu en tilværelse som spiller i Premier League.

Foruden en solid kluberfaring, står han også noteret for 70 A-landskampe for Elfenbenskysten, som han vandt Africa Cup of Nations med i 2015.

Annonce