Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. topdommer kårer: Dette er den største "diver" i engelsk fodbold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.12.2020 Kl. 09:05
Mark Clattenburg har kåret den værste diver, han oplevede i sin lange karriere som topdommer.

Mark Clattenburg har oplevet masser spillere forsøge at filme sig til en fordel på grønsværen gennem sin 17-årige karriere som Premier League-dommer, men Oscar-statuetten går til  den nuværende Stoke-profil James McClean.

Den irske landsholdsspiller, der nåede at spille 158 Premier League-kampe inden skifte til The Potters, tager titlen, fordi hans attitude virkeligt satte den tidligere topdommers pis i kog under en kamp mellem Wigan og QPR.

– Jeg havde et stort problem, som virkelig gjort mig oprørt, med James McClean engang. Han forsøgte at drible udenom målmanden Rob Green, men jeg havde godt udsyn og kunne se, at han filmede. Han appellerede for straffe, men jeg kvitterede med et gult kort for simulation, fortæller Clattenburg til Paddy Power.

– Han vendte sig bare om og sagde; "Jeg er da ligeglad. Jeg er en winger. Det er kun et gult kort".  Han havde ret. Havde jeg dømt straffe, var jeg blevet slagtet for den kendelse, men han slap med et gult kort, og det gjorde mig arrig, for jeg plejede at synes, man burde kunne straffe med mere end bare en advarsel. 

– Han stod bare og grinede, fordi han var winger. Han vidste godt, at han aldrig ville få det røde kort, fordi han alligevel bare befandt sig ude på kanten.

 

Annonce