Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Spurs-træner: Lad Eriksen spille for reserverne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2019 Kl. 08:15
Harry Redknapp mener ikke, at danskeren skal i nærheden af førsteholdet længere.

Alt peger på, at Christian Eriksen ikke har intentioner om at forlænge sin kontrakt med Tottenham. Når det er tilfældet, er der heller ingen grund til at bruge ham.

Det mener Harry Redknapp i hvert fald ikke, at der er, og han opfordrer Mauricio Pochettino til at spille en erstatning i stedet for den danske playmaker.

– Jeg kan ikke se, hvordan han skulle forlænge sin kontrakt nu. Jeg tror, han lader den løbe ud, så han kan skifte på en fri transfer til sommer, siger den tidligere Tottenham-træner til The Sun.

– Hvis han ikke vil blive og har besluttet sig for at skifte, så ville jeg se mig om efter en anden spiller, der kan spille i hans sted.

Christian Eriksens form denne sæson har også gjort det nemmere for Mauricio Pochettino at droppe danskeren, for den har været langt fra det niveau, som midtbanespilleren viste sidste sæson.

– Han er ikke i form og ønsker at forlade klubben. Han er sagt meget tydeligt, at han ikke ønsker at forlænge, og man ønsker altså snarere spillere, som vil spille for klubben, siger Harry Redknapp.

 

Annonce