Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Spurs-spiller med kraftig hentydning: Ophæv lejeaftalen med Bale

Af Emil Plovgaard
02.12.2020 Kl. 12:31
Darren Bent mener ikke nødvendigvis, Gareth Bale bør være Spurs-spiller sæsonen ud.
Gareth Bale er langtfra den spiller, han engang var, mener Darren Bent, som er skeptisk, hvad angår Tottenhams evne til at få ham tilbage til spillerens topniveau.
 
Bale har ikke ramt sit hidtidige niveau, siden han ankom til det nordlige London fra Real Madrid i september.
 
Den 31-årige waliser er tilbage hos Spurs på en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen. 
 
– Det er en proces, der tager tid, men samtidig er der kun tale om et et-årigt lån, siger den tidligere Tottenham-angriber, Darren Bent, til talkSPORT.
 
– For mig er spørgsmålet, man skal stille, hvor længe Mourinho vil give ham, før han siger, det ikke fungerer.
 
Bent går endda så langt, at Tottenham bør overveje at ophæve lejeaftalen før tid, hvis ikke Bales præstationer viser forbedring.
 
– Han kan bidrage med en masse forstyrrelse, selvom det kører godt for Spurs. Hvis det fortsætter sådan her, hvad skal de så gøre? Sende ham tilbage til Madrid eller beholde ham, spørger Bent retorisk.
Annonce