Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. spiller: Sturridge er nødt til at forlade Liverpool

Af Pelle Rigtrup
21.11.2017 Kl. 13:59
Daniel Sturridge skal væk fra Liverpool i vinterens transfervindue, hvis han vil med til VM. Det mener klubbens tidligere spiller, Phil Thompson,

Daniel Sturridge var for et par sæsoner siden en af de mest giftige angribere i Premier League, men skader har ødelagt meget for englænderen, der nu må tage til takke med en rolle som joker for Liverpool. 

Her leverer Roberto Firmino, Mohamed Salah og Sadio Mané gode præstationer uge efter uge, og Sturridges situation ser derfor ikke ud til at ændre sig lige foreløbig. 

Jürgen Klopp har udtalt, at han ikke ønsker at skille sig af med angriberen, men ifølge Phil Thompson, der har en fortid i klubben, bør Sturridge finde en ny klub i vinterens transfervindue: 

– Hvis jeg var Klopp, så ville jeg også have ham til at blive, men jeg forstår godt, hvis Sturridge gerne vil væk. Han kommer ikke med til VM, hvis tingene ikke ændrer sig, siger han ifølge Sky Sports.

– Som Liverpool-fan ønsker jeg ikke, at spillere forlader truppen, da den i forvejen er meget smal, men jeg har selv været spiller, og jeg frygter, at Sturridge går glip af en kæmpe chance. 

– Det kan meget vel være hans sidste mulighed for at komme med til VM, og jeg mener bestemt, at han har en chance, hvis han får lov til at spille regelmæssigt. 

Sturridge har været i Liverpool siden 2013, hvor han kom til klubben fra Chelsea. 

Annonce