Tidl. Premier League- og AaB-angriber er død - 35 år gammel

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Den tidligere jamaicanske landsholdsspiller, Luton Shelton, døde fredag, efter han blev fundet bevidstløs i sit hjem. Han blev 35 år gammel.
Â
Shelton havde haft ALS gennem længere tid. Det er en sygdom, der gør, at musklerne langsomt svækkes og gradvist lammer menneskers evner til at bevæge sig, tale, synke og til sidst trække vejret.
Â
Shelton fik stillet diagnosen i 2018. Hans sidste professionelle kamp var for Harbour View i den jamaicanske Premier League. Den kamp spillede han i februar 2017.
Â
Hans landsholdskarriere varede mere end et årti, og for Jamaica blev det til 75 kampe med 35 mål til følge.
Â
I hans klubkarriere var han lidt af en nomade, hvor han tilbragte ophold hos klubber som Helsingborg, Sheffield United, Vålerenga, Karabükspor, Volga Nizhny Novgorod, AaB og Harbour View.
Â
Det er nok især tiden i AaB, som de fleste danskere vil huske ham for, hvor han var et kuriøst indslag. I Nordens Paris blev han noteret for 17 kampe og fire mål.
Â
Det er med stor sorg, at vi fredag aften dansk tid har erfaret, at vores tidligere spiller Luton Shelton er gået bort i en alder af bare 35 år.
Luton Shelton var på leje i AaB i foråret 2009, hvor det i 17 officielle kampe blev til fire scoringer. 1/3 pic.twitter.com/o9rkiJT2i7— AaB (@aabsportdk) January 22, 2021
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Gammelby: Vidste kampen ville blive sådan
- Lyngby holder liv i håbet: Splitter SønderjyskE ad
- Bedst og værst: Lyngby vendte det hele på hovedet
- Lejet Horsens-back: Vant til mere medvind i FCM
- SønderjyskE-boss: Sådan skal vores sportschef være
- Randers-assistent: Det er pisseirriterende
- Højbjerg: Lyt og lær, når han fortæller historier