Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller efter storkamp: Her var den perfekte Wijnaldum-afløser

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.06.2021 Kl. 12:47
José Enrique mener, vi fik den ideelle afløser for Georginio Wijnaldum at se i aktion i onsdagens kamp mellem Frankrig og Portugal.

Renato Sanches bossede midtbanen totalt i første halvleg af 2-2 kampen mellem Frankrig og Portugal og viste, hvorfor han er den perfekte erstatning for Georgino Wijnaldum. Det føler tidligere Liverpool-profil José Enrique.

– Manden, der bør erstatte Wijnaldum set med mine øjne, er Renato Sanches. Han er en motor uden lige og ved, vordan man dikterer en midtbane på samme måde, som Gini gjorde det, skriver Enrique ifølge The Express.

– Fysisk er han også et niveau over alle andre, og han virker til at være en spiller, der passer perfekt til Klopp. Han har også samme kreative aspekt i sit spil, som Gini havde.

Sanches slog aldrig til for Bayern München og fejlede katastrofalt, da han for få sæsoner siden blev udlejet til Swansea, men sidenhen har portugiseren, der endnu kun er 23, fundet niveauet for de franske mestre fra Lille.

Fabrizio Romano har tidligere udtalt, at Sanches var en af spillerne, som Liverpool anså som en potentiel afløser for netop Wijnaldum.

 

Annonce