Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-back: Robertson er verdens bedste

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.10.2019 Kl. 20:53
Den tidligere Liverpool og Newcastle-back José Enrique anser Andy Robertson som verdens bedste venstre back.

Andy Robertson har haft sit livs tid i Liverpool med talløse fantastiske præstationer.

Det har gjort skotten til en fan favorit på The Kop, mens eksperterne ligeledes ikke kan få armene ned over ham.

En af dem er den tidligere Newcastle og Liverpool-back José Enrique, som var gæst i Sky Sports-studiet.

– Han er utrolig. Jeg har sagt det før; for mig var han den bedste venstre back i verden i sidste sæson, vurderer spanieren.

– Jeg ved godt, at Marcelo fik prisen, men det var efter min mening ikke fair. Ikke kun fordi Liverpool vandt Champions League, men fordi han havde været en enestående spiller for dem.

Enrique er også imponeret af det samarbejde, som Robertson og Sadio Mané og fået sat op.

– Han bringer så meget til den side. Med ham og Mané, så kan jeg godt love dig, at jeg ikke ville være på højre siden.

Andy Robertson kom til Liverpool for lidt over to år siden og har sidenhen spillet 90 kampe for klubben, scoret to mål og stået for hele 22 assists.

Annonce