Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. holdkammerat: Pulisic bliver ikke den nye Hazard

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.11.2019 Kl. 10:41
Nuri Sahin mener ikke, at Chelsea-stjernen stræber efter eller behøver at forsøge at efterligne Eden Hazard i Chelsea.

Chelsea har ikke for alvor savnet Eden Hazard denne sæson, og det skyldes tildels, at Christian Pulisic nu for alvor har skudt sig varm i Premier League.

Amerikaneren står noteret for fem mål i sine seneste fem kampe, og hans tidligere holdkammerat, Nuri Sahin, er sikker på, at han nok skal blive en succes for The Blues.

– Han skulle bare vænne sig til Premier League. Det er ikke nemt at skifte til en stor klub som Chelsea, og man kan nu se, at han er i gang med mål og flere flotte kampe.  Når han er flyvende, bliver han en stor spillere for Chelsea, siger Sahin til FourFourTwo.

Pulisic er af mange blevet betragtet som en direkte erstatning for Eden Hazard. Det føler Sahin dog ikke, at han bliver, men mindre kan også gøre det.

– Hvilke spillere kan man sammenligne med Hazard? Der er kun en håndfuld spillere på samme niveau. Jeg ved også, at Christian Pulisic ikke presser sig selv for at blive den næste Hazard, siger Sahin.

– Han bliver en stor spiller for Chelsea, men han bliver ikke den næste Hazard. Det vigtige er, at han er den bedste udgave af Christian Pulisic.

 

Annonce