Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. holdkammerat hylder van Dijk: Han kunne være angriber eller midtbane

Af Jeppe Augustsen
17.11.2019 Kl. 11:55
Scott Brown mener, at Virgil van Dijk har kvaliteterne til at være midtbanespiller og angriber.

Efter tre år i Celtic skiftede Virgil van Dijk til Premier League med Southampton som sin destination, og tre år senere blev han den dyreste forsvarsspiller nogensinde med sit skifte til Liverpool.

I sin tid i det skotske spillede han med Scott Brown, og han er ikke overrasket over at se Virgil van Dijk være blandt de bedste i verden. 

– Han har den evne til at få gode spillere til at tro, at de kan blive fantastiske spiller. Han har gjort Liverpool til det hold, man ønsker at slå, og det skyldes hans arbejdsindsats, siger Scott Brown til Daily Mirror.

– Han kunne have været en 10'er eller 6'er på banen, men som midtstopper er han verdensklasse. 

– Han er en af de spillere, man bare har en tro på. Når han driver bolden frem, ved man bare, at han ikke mister den. Han er så stærk, at han bare driver bolden gennem det hele.

– Frispark tog han for os og scorede. Han har det hele. Han er fantastisk i luftspillet, stærk fysisk og hurtig, Alt hvad man skal have som forsvarsspiller, og Liverpool er heldige at have ham, lyder det fra Scott Brown.

Annonce