Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Everton-træner: Her er den største fejl jeg begik i Merseyside-derby

Af Emil Plovgaard
18.12.2020 Kl. 19:54
Roberto Martinez ser tilbage på vigtige kampe i 2016.
Roberto Martinez fortryder, at han ikke tog sit sidste Merseyside-derby som Everton-træner seriøst nok. 
 
Året var 2016, og Everton skulle spille Merseyside-derby i midtugen, mens en FA Cup-semifinale mod Manchester United ventede den kommende weekend.
 
Det endte med et 4-0-nederlag til Everton på Anfield, inden turen gik til Wembley for semifinalen.
 
Gareth Barry og Ramiro Funes Mori glippede semifinale på grund af henholdsvis en skade og karantæne, som de pådrog sig i derby-nederlaget.
 
Martinez mener, at han prioriterede helt forkert, her fire år efter.
 
– Merseyside-derby er en af de kampe i denne sæson, der bare er helt anderledes. Det er mere end en fodboldkamp. Vores første Merseyside-derby endte 3-3 og det var en fantastisk omgang fodbold. Vi lukkede en udligning ind sent i kampen, siger Martinez i Greatest Game-podcasten.
 
– Sommetider skal Merseyside-derbyet ikke fylde så meget som normalt, fordi der er andre målsætninger i vejen. Jeg kan huske Merseyside-derby på Anfield i 2016. Den kamp lå tæt op ad semifinalen i FA Cuppen.
 
– Nogle gange bliver man nødt til at prioritere visse kampe, og jeg følte, at Merseyside-derbyet ikke gav os andet valg. Man bliver nødt til at betragte Merseyside-derbyet som den største kamp i sæsonen.
 
– Vi var som trup ikke klar til to store kampe så kort tid efter hinanden. 
 
– Jeg skulle have prioriteret Merseyside-derbyet i langt højere grad end semifinalen, for det blev for dyrt set i bakspejlet. Vi mistede et par spillere på den bekostning.
Annonce