Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. City-forsvarer: Lærte mere på to uger med Guardiola end to år med Pellegrini

Af Anton Røjmer Dalsgaard
07.12.2019 Kl. 16:08
Selvom Eliaquim Mangala ikke længere spiller i Manchester City, er han alligevel ude med riven efter en tidligere City-manager.

Jeg lærte mere af Guardiola på to uger, end jeg gjorde på to år med Pellegrini.

Sådan siger den tidligere City-forsvarer Eliaquim Mangala om sin tid i Manchester-klubben, der endte med et skifte til Valencia.

– Jeg brugte en måned med holdet, inden jeg blev lånt ud til Valencia og i løbet af to ugers træning havde jeg lært mere af Pep, end jeg havde på to år med Pellegrini, sagde Mangala ifølge France Football.

– Al hans arbejde er fokuseret på det kollektive. Måden, han forklarer dig tingene på, får dig til at tænke på en anden måde.

I City har Guardiola også været højt værdsat, og det har også ejeren udtrykt flere gange.

Annonce