Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-spiller: Chelseas succes skyldes disse to personer

Af Emil Plovgaard
21.11.2020 Kl. 21:08
To personer skal have æren for Chelseas fornemme sæsonstart, mener Joe Cole.
Chelsea har fået en fantastisk begyndelse på sæsonen i Premier League og lørdag blev det til en 2-0-sejr ude mod Newcastle.
 
Navnligt to personer bærer skylden for succesen. Det mener den tidligere Chelsea-spiller, Joe Cole, der spillede i klubben fra 2003 til 2010.
 
Både Roman Abramovich og Frank Lampard skal have stor ros for den imponerende sæsonstart, mener Cole. 
 
Chelsea brugte i løbet af sommeren 250 millioner pund på friske forstærkninger i form af Timo Werner, Hakim Ziyech og Kai Havertz, efter at have været udelukket fra transfermarkedet i et par år.
 
– Chelsea har set så godt ud. Vi har især rost Reece James og Thiago Silva, men alle de offensive spillere scorer jo også. Det er et meget stabilt skib for tiden, siger Cole til BT Sport.
 
– Frank skal have en stor del af æren for det. Ejerne skal også have en stor del af rosen for at holde fast ved Frank og give ham penge at bruge. 
 
– I den første sæson gjorde han det godt, hvor han benyttede klubbens unge spillere og sidenhen har han så suppleret med kvalitet i form af Werner og Ziyech. 
 
– Chelsea ligner nu en reel trussel. Jeg tror ikke, folk er galt på den, hvis de mener, Chelsea er titelkandidater i denne sæson.
Annonce