Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank afviser muligheden for røverkøb

Af Emil Plovgaard
13.04.2024 Kl. 10:46

Bare 262 millioner kroner.

Det ville man angiveligt kunne hente Brentfords Ivan Toney for, hvis man skulle tro på meldinger fra den engelske sportspresse i løbet af ugen.

Thomas Frank har adskillige gange nævnt muligheden for, at Toney kan forlade Brentford til sommer, men der bliver ikke tale om noget røverkøb for en potentiel køber.

– Normalt sætter jeg ikke tal på disse prisskilte, men jeg vil sige, at det er meget billigt for en angriber, der scorer 20 mål i Premier League, lød det fra Thomas Frank på et pressemøde fredag ifølge London Evening Standard.

Brentford har blot fire point ned til de nederste og har ikke vundet i de seneste ni kampe. Lørdag møder man bundproppen fra Sheffield United på hjemmebane, og her er der stor mulighed for at høste en sjælden sejr.

– Alle fra sidste uge, hvor vi mødte Villa, er kampklar.

– Ivan har det godt. Der er gode nyheder: Kevin Schade er tilgængelig og bliver klar til truppen, så det er godt nyt. Og Ethan Pinnock er klar og vil også være e del af truppen, fortalte Thomas Frank videre.

28-årige Toney scorede 20 mål i den forgangne Premier League-sæson, mens han i store dele af indeværende sæson har været ramt af den bettingsag, som udløste otte måneders karantæne i perioden fra maj sidste år til januar i år.

Selv hentede Brentford den flittigt scorende Toney i Peterborough i 2020 for omtrent 87 millioner kroner, når omfattende klausuler tilregnes.

LÆS OGSÅ: Endelig: Premier League indfører ny offsideteknologi

Annonce