Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thierry Henry revser to Arsenal-stjerner efter CL-exit

Af Emil Plovgaard
18.04.2024 Kl. 11:08

Efter 2-2 på Emirates Stadium i det første opgør i Champions League-kvartfinalen, skulle Arsenal bruge en sejr på Allianz Arena for at avancere mod Bayern München onsdag aften.

Det skete dog ikke. I stedet var det hjemmeholdets Joshua Kimmich, som kunne notere sig for kampens enlige scoring.

Dermed røg Arsenal ud af turneringen, og det koster som minimum klubben 373 millioner kroner.

Undervejs i kampen var Arsenal-legenden Thierry Henry især ude med riven over for to af klubbens spillere, som, ifølge hans optik, ikke gjorde det godt nok i forbindelse med Bayern Münchens mål.

– Jamie (Carragher, red.), kan jeg lige lege djævlens advokat her? Hvis jeg er kantspiller her og skal forsvare for Tomiyasu … du kan se, at Martinelli skal forsvare Leroy Sané her. Jeg vil invitere dig til at se på, hvad Tomiyasu gør.

– Martinelli er nødt til at forsvare, så du (Martinelli) gør hans (Tomiyasus) job her, så du er nødt til at følge med hele vejen. Vær venlig at blive ved Tomiyasu.

– Hvad kommer Leroy Sané til at gøre her? Se på ham. Han kan ikke score. Luk hullet. Han kan ikke score.

– Hvad gør han? Han er ikke en gang i billedet, siger Henry om Martinelli.

– Han var her, Jamie, og jeg ved, at jeg går langt nu, men han var her (uden for banen), hvordan kommer han til at kunne score? Og Tomiyasu er sådan her (kigger på Sané, red.). Luk hullet, lyder det fra Henry til CBS Sports ifølge Football365.

Ally McCoist var enig i, at Arsenals opdækning ved målet var mangelfuld.

– Det ser ud, som om, han er den eneste, der bevæger sig i feltet. Det er et forrygende hovedstød, det er det virkelig. Men jeg er bare nødt til at sige, at vi så dette komme.

– De har været det bedre hold i anden halvleg. Igen gør Leroy Sané det virkelig godt på venstre side, det er et dybtliggende indlæg, og se hvordan han angriber det. De står stille.

– Der er tre forsvarere fra Arsenal. Takehiro Tomiyasu er én af dem, og en af dem er nødt til at holde øje med ham, men de tillod ham at komme, lyder det fra McCoist.

Bayern-stjernerne var tydeligvis utilfredse efter en episode i gårsdagens kamp. Læs mere om det her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce