Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thierry Henry: Her er de to favoritter til at vinde Ballon d'Or

Af Emil Plovgaard
05.05.2022 Kl. 10:53
Thierry Henry har peget på sine to favoritter til at vinde Ballon d'Or i år.

Liverpool mod Real Madrid i Champions League-finalen handler om mere end bare et trofæ.

Det er også kampen mellem Sadio Mané og Karim Benzema, når der skal uddeles en Ballon d'Or for 2022.

Det mener den tidligere Arsenal-angriber Thierry Henry.

– Det, der er med finalen – og som gør den endnu større – er, at de to favoritter til at vinde Ballon d'Or er Sadio Mané og Karim Benzema, siger Henry til CBS.

– Så det tilføjer noget ekstra krydderi til finalen. Jeg mener stadig, at Benzema er favorit, men hvis Mané vinder Champions League med Liverpool og også tager The Quadruple, så har han en stærk sag, fortsætter franskmanden.

– Og det ville være godt for Afrika, men jeg holder fast i Benzema.

Fodboldmagasinet GOAL har ligeledes Benzema som favorit til at vinde Ballon d'Or i år.

Selvsamme medie havde Mané på en femteplads i en powerranking. Liverpool-angriberen vandt tidligere på året Africa Cup of Nations med Senegal.

Annonce