Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry bekræfter: "Derfor vil jeg være medejer af Chelsea"

Af Jeppe Augustsen
20.03.2022 Kl. 10:08
John Terry har bekræftet, at han er en del af et konsortium, som vil eje en mindre del af Chelsea FC.

I fredags var det sidste mulighed for at afgive et bud på Chelsea FC.

Én af dem, som ønsker at være medejer af The Blues, er Chelsea-legenden, John Terry.

Han er en del af en gruppe, der ønsker at erhverve en mindre del af London-klubben. Et lille konsortium af en gruppe personer, heriblandt Claire Rafferty, der er tidligere kvindelig fodboldspiller for Chelsea, går under navnet The True Blues og ønsker at erhverve 10 procent af klubben.

Nu bekræfter John Terry, at han ønsker at blive en del af ejerkredsen.

– Chelsea har været så vigtig en del af mit liv i 22 år. Jeg vil se klubbens historie og arv blive beskyttet, når vi går ind i en ny æra med ligesindede mennesker, som har den samme langsigtede vision om at bygge den bedste fodboldklub i verden og samtidig forstå, hvor vigtig vores DNA er. 

– Efter at have mødt og hørt, hvad The True Blues konsortium handler om, så ved jeg, at de forstår det. 

– De er en gruppe af livslange Chelsea-fans og sæsonkortholdere, der vil skabe et koncept, som komplimenterer andre bydere og samtidig tilbyde fanforbindelsen og engagement med bestyrelsen.

– Denne innovative struktur er bygget til inkludere alle Chelsea-fans og beskytte vores klub. Jeg er taknemmelig for støtten fra Chelsea Pitch Owners og Chelsea Supporters Trust, og vi håber, at vi bliver budt velkommen af investorer til klubbens nye struktur.

Annonce