Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Taknemmelig United-profil: Ville ikke være blevet fodboldspiller i en anden klub

Af Asbjørn Sigsgaard
02.12.2020 Kl. 14:54
Scott McTominay har etableret sig som vigtig førsteholdsspiller i Manchester United, men skotten erkender, at han nok aldrig var nået så langt andre steder

Da José Mourinho efter 2017/18-sæsonen udnævnte Scott McTominay til at have været årets spiller i Manchester United, så gav det anledning til et par hævede øjenbryn. Siden da har den portusiske manager igen for et år siden bedyret, at han anser skotten for at være klubbens bedste.

Og selvom der nok stadig ikke er mange, som mener, at skotten er blandt The Red Devils' allerbedste, så har McTominay etableret sig som en central del af førsteholdstruppen på Old Trafford. Og midtbanespilleren er stadig taknemmelig for overhovedet at have fået chancen. 

– Da jeg var 16 år, var jeg virkelig lille. Jeg kunne ikke komme i nærheden af holdet, og jeg var skadet i to år på ungdomsholdet, udtaler McTominay ifølge Football365. 

– Når jeg kigger tilbage på det, så er jeg bevidst om, hvor svært det var at nå hertil. Jeg ville have afskrevet mig. 

– Hvis jeg havde været i en anden fodboldklub, så ville jeg ikke have været fodboldspiller i dag, tilføjer han.

23-årige Scott McTominay har i denne sæson spillet 11 kampe for Manchester United og scoret et enkelt mål. De møder i aften PSG i Champions League. Der er kickoff kl. 21. 

Annonce