Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tager United-skuffelse på sin kappe: Kan kun bebrejde mig selv

Af Rasmus Leth
25.03.2022 Kl. 18:25
Den tidligere Manchester United-træner tager den succesfattige tid i klubben på sine skuldre.
I juli 2013 overtog David Moyes trænerstafetten i Manchester United fra Sir Alex Ferguson.
 
Forinden havde klubben i 2012/13-sæsonen vundet Premier League suverænt, og med mange af de samme spillere i truppen, heriblandt David de Gea, Nemanja Vidic, Michael Carrick, Wayne Rooney og Robin van Persie, var det med stor forhåbning, at Moyes gik ind til sæsonen. 
 
Det startede med en sejr i Community Shield, men langsomt gik det ned ad bakke for den traditionsrige klub. 
 
I april 2014 blev Moyes fyret, og tiden i United har den nuværende West Ham-træner sat ord på i et interview med The Athletic
 
– Det var ikke fordi, jeg havde brug for tid i Premier League, men jeg havde brug for tid i klubben for at finde mig selv og finde ud af, hvordan jeg havde det. Og sandheden er, jeg ville bare fortsætte, hvad Sir Alex havde gjort. Jeg kunne ikke være Sir Alex, men jeg ville fortsætte den model, de havde (..).
 
Selvom resultaterne ikke formede sig for Moyes, var han glad for jobbet i United. 
 
– Jeg ser kun tilbage på det med stor glæde, og jeg er beæret over, at jeg blev tilbudt et job i den størrelsesorden. 
 
Med henblik på den manglende succes kigger den 58-årige træner kun én vej. 
 
– Desværre fik jeg kun ti måneder. Jeg tror, ​​at hvis jeg havde fået lidt længere tid, kunne jeg have gjort det bedre, men i sidste ende kan jeg kun bebrejde mig selv.
 
Manchester United sluttede sæsonen 2013/14 på en syvendeplads i Premier League – uden for de eftertragtede placeringer, der giver adgang til europæisk fodbold.
Annonce