Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på enighed: United har afsendt nyt bud på Sancho

Af Morten Bruun Jørgensen
23.06.2021 Kl. 15:45
Jadon Sancho kommer nærmere et skifte til Manchester United efter et nyt bud.

Meldingerne har længe været de samme. Dortmund har krævet en sum for Jadon Sancho, som Manchester United endnu ikke har mødt. Men nu lader der til, at der er grund til lidt mere optimisme hos De Røde Djævle.

For tyske Bild rapporterer nu, at Manchester United har afsendt et nyt bud på Jadon Sancho, og det bud er åbenbart så tæt på, hvad Dortmund kræver, at parterne er tæt på at nå til enighed.

Det har længe været rygtet, at Bundesliga-klubben vil have 95 millioner euro – svarende til 706 millioner kroner – for Sancho.

Det beløb har Manchester United tilsyneladende ikke budt, men det må nærme sig, og dermed giver det mening nu at begynde at tro på, at handlen reelt kan blive realiseret denne sommer.

Opdatering 17.51:

Den norske journalist Jan Aage Fjortoft mener at vide, at buddet fra United lyder på omtrent 85 millioner euro – svarende til 632 millioner kroner – og han føler sig nu sikker på, at handlen går igennem

Annonce