Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på: Belgisk stjerne kunne være endt i United

Af Anton Røjmer Dalsgaard
22.08.2019 Kl. 08:25
I et nyligt interview med GOAL åbner Axel Witsel op for, at han kunne være endt i selveste Manchester United.

Således skriver Daily Mirror torsdag morgen, at belgieren havde muligheden for at ende i Manchester United sidste sommer.

– Jeg havde muligheden for at skifte til Mourinho og United sidste sommer, udtaler Witsel til GOAL.

– Jeg havde tilbud fra Manchester United og Paris Saint-Germain, men jeg valgte at skifte til Dortmund.

Og det var ikke første gang, at den belgiske midtbanespiller valgte at afvise en klub ledet af José Mourinho.

Da portugiseren stod i spidsen for Real Madrid, bød muligheden sig også, men dengang lød kaldet fra russisk fodbold højere.

– Men så hentede Real Madrid Luka Modric, og så gav transferen ingen mening for mig.

– Kort inden transfervinduet lukkede, ringede Zenit.

– Jeg snakkede med de ansvarlige og blev enig om et skifte.

Axel Witsel nåede at spille 180 kampe for Zenit Sankt Petersborg, inden han skiftede til den kinesiske liga og Tianjin Tianhai.

I 2018 skiftede den belgiske midtbanespiller til Borussia Dortmund, men skal man tro manden selv, kunne historien have set meget anderledes ud.

 

Annonce