Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt bundstrid: Palace slap med skrækken i første kamp uden Hodgson

Af Emil Plovgaard
19.02.2024 Kl. 22:54

Mandag aften var den første officielle kamp for Crystal Palace uden Roy Hodgson.

Kort inden kampen kunne klubben nemlig fortælle, at den tidligere FCK-manager havde valgt at trække sig tilbage efter helbredsmæssige skavanker.

Østrigske Oliver Glasner tager over, men i kampen på Goodison Park mod Everton mandag aften var det i stedet assistenttrænerne, der havde styringen.

Både Everton og Palace har haft stort besvær ved at finde vej til netmaskerne i indeværende sæson, og lige netop det lykkedes da heller ikke for nogen af mandskaberne i kampens indledende 45 minutter.

Lidt mere underholdning fik vi i anden halvleg, da Jordan Ayew bragte Palace foran midtvejs inde i anden halvleg.

Føringen holdt dog ikke kampen ud, da hjemmeholdets Amadou Onana sendte bolden i nettet til 1-1.

Et uafgjort resultat kan ingen af mandskaberne for alvor bruge til noget i bundstriden i Premier League. Everton er á point med Luton, som dog har en kamp i hånden.

Det var ottende kamp på stribe, at Everton ikke fik fuldt udbytte fra en kamp, og klubben er derfor inde i en skidt resultatmæssig stime.

The Toffees blev tidligere på sæsonen fratrukket 10 point, og der er risiko for endnu en pointstraf til klubben fra Goodison Park, der snart skal til at vinde igen, hvis nedrykningsspøgelset ikke skal præge spillernes tankegange for meget.

Annonce