Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svaret fra Pep om ubesejrede stime: Vi har pengene til det

Af Mathias Svedborg
25.02.2021 Kl. 07:08
Pep Guardiola jokede efter kampen i Champions League med, at den ubesejrede stime skyldes de mange penge, de bruger på spillere.

Manchester City med Pep Guardiola i trænersædet fortsatte med at buldre derudad senest med 2-0 sejren ude over Borussia Mönchengladbach i Champions Leauge onsdag aften. 

Dermed forlængede Manchester-klubben sin sejrsstime, som nu er oppep på 19 sejrer i træk i alle turneringer. 

Pep Guardiola var også i det gode humør efter kampen, hvor han blev spurgt om grunden til den ubesejrede stime. 

– Vi har en masse penge til at købe fantastiske spillere, jokede den spanske manager til pressemødet og fortsatte. 

– Det er sandt. Uden kvalitetsspillere kunne vi ikke gøre det. Gruppens forhold er fantastisk, og de spiller hver kamp kun med tanke om at vinde.

– Vores forsvar er hovedårsagen til denne stime. 13 clean sheet i 19 kampe er bund solidt, men alle involverer sig, og det er vigtigt, fortæller han.

Derudover blev manageren spurgt, hvorvidt han så sit mandskab som favoritter i Champions League-titlen, men der mener han, der er et hold foran i køen. 

– Når jeg ser Bayern München, så tror jeg ikke, vi er favoritter. Hvis folk gør os til favoritter, accepterer vi det, men et hold der kun har været en semifinale i klubbens historie? Okay, det accepterer vi, mener Guardiola.

Manchester Citys næste opgør er lørdag, hvor de på hjemmebane tager imod en af overraskelserne i Premier League nemlig West Ham.

Annonce