Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Surt show: Newcastle får afvist bud på brandvarm Serie A-angriber

Af Emil Plovgaard
18.01.2022 Kl. 18:16
Newcastle ser ud til at få svært ved at skaffe endnu en angriber i denne måned.

Det bliver mere og mere desperat, efterhånden som dagene går i januar.

Newcastle skal have en angriber på plads, inden transfervinduet er omme, og derfor må denne nyhed ærgre dem.

Ifølge Football Insider, har Atalanta afvist klubbens bud på 30-årige Duvan Zapata, der i denne sæson har nettet 12 gange i 22 kampe.

Den colombianske landsholdsspiller har været genstand for interesse for Magpies, der ifølge flere engelske medier har budt i omegnen af 225 millioner kroner på ham.

I første omgang ville Newcastle have hentet Zapata på en lejeaftale, der ville gælde for den resterende del af sæsonen, hvorefter der var en obligatorisk købsoption.

Tidligere på måneden hentede Newcastle Chris Wood hos konkurrenterne fra Burnley, men en skade til Callum Wilson gør, at der skal mere bredde i truppen.

Zapata er blevet en publikumsfavorit hos Atalanta, og klubben fra Bergamo vil da heller ikke af med ham. Det vides endnu ikke, om Newcastle vil vende tilbage med et forbedret bud.

Newcastle ligger i øjeblikket på 19. pladsen i Premier League, og dermed må der i den grad sås tvivl om klubbens overlevelsesmuligheder denne sæson.

Annonce