Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Superliga-klub: Vil ikke udelukke Liverpool-transfer

Af Emil Plovgaard
30.03.2022 Kl. 07:58
Liverpool har før gjort forretning med Superliga-klubben.
AGF's sportsdirektør, Stig Inge Bjørnebye, har en fortid hos Liverpool, hvor han servicerede diverse angribere fra sin position som back.
 
Faktisk opnåede han i flere sæsoner et ganske højt antal oplæg, og det er først i de senere år, at Liverpool igen har kunnet registrere lignende tal via fornemme præstationer fra Trent Alexander-Arnold og Andy Robertson.
 
Liverpool har før gjort forretning med AGF, idet man ad to omgange sendte den polske målmand Kamil Grabara på en lejeaftale til Superliga-klubben, og Bjørnebye antyder, at hans forhold til sine gamle medarbejdere kan gøre, at en transfer fra Liverpool til AGF igen snart kan komme på tale.
 
– Jeg hentede ikke selv Kamil. Det var før min tid, men mit forhold til klubben er rigtig godt. Det kan selvfølgelig ske igen, hvis det er et godt match. Spillere på leje, såsom Kamil, eller det kan være andre spillere, som har haft deres tid i klubben, og godt kan acceptere at spille i den danske Superliga.
 
– Den er forresten ikke dårlig. Den er ret konkurrencestærk i disse dage. Jeg vil helt sikkert ikke udelukke det. Det kunne godt ske igen, siger Bjørnebye i et længere interview med Liverpool Echo.
Annonce