Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Supercomputer: Så gode chancer har Leicester for PL-oprykning

Af Jeppe Augustsen
27.12.2023 Kl. 17:02

Der bliver snakket meget om den hårde kamp i toppen af Premier League, men der er også hård kamp i bunden af tabellen.

Det er i øjeblikket de tre oprykkere, som ligger til nedrykning, hvor det ser værst ud for Sheffield United, der ligge med ni point efter 19 kampe.

Syv point har de i øjeblikket op til den gode side af nedrykningsstregen og ligner efterhånden et mandskab, som skal tilbage til Championship.

Og ser man mod Championship er der især ét hold, der ligner en sikker oprykker – nemlig Leicester.

Syv sæsoner efter deres mirakuløse Premier League-triumf sluttede de på 18. pladsen i forgangne Premier League-sæson og måtte dermed en tur ned i Championship.

Efter 24 kampe ligger de i toppen med 59 point og 11 point ned til tredjepladsen.

Og ifølge Optas supercomputer er Leicester så godt som sikre til at vende tilbage til Premier League.

Algoritmerne hos Opta Stats viser, at Leicester har 91,3 procents chance for at slutte på førstepladsen, mens der er 7,2 procents chance for andenpladsen, som også giver direkte oprykning til Premier League.

Dermed har de altså 98,5 procents chance for at slutte i top to.

Den anden favorit til direkte oprykning er Ipswich, som i øjeblikket også ligger på andenpladsen.

De bliver spået til at have 51,6 procents chance for at slutte som to’er.

Annonce