Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suarez: Alle vil spille for Liverpool i dag - det var anderledes dengang

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2019 Kl. 11:46
Luis Suarez føler, at Liverpools udvikling på banen har gjort klubben til et stort trækplaster for verdens største spillere.

I Champions League-semifinalen ønsker Luis Suarez selvfølgelig, at Barcelona trækker det længste strå mod sin gamle klub,  Liverpool.

Men i mesterskabskampen beder den tidligere Reds-angriber til, at Jürgen Klopps mandskab overvinder Manchester City.

For han ved om nogen,  hvor meget det nationale mesterskab betyder for Liverpool –  og han glæder sig over klubbens rivende udvikling, siden han forlod Anfield i 2014.

–  Jeg føler virkelig med Liverpool-spillerne og den titelkamp, de i øjeblikket gennemlever.  Det var anderledes, da jeg var i klubben;  Det var nu eller aldrig,  en enkel chance, fortæller Suarez ifølge The Guardian.

– Det var anderledes dengang. Vi var tæt på at vinde mesterskabet med en trup, der ikke var i nærheden af den nuværende.  Der blev ikke brugt ligeså mange penge dengang som nu.

– Enhver spille ville ønske at skifte til Liverpool i dag.  Det var anderledes dengang. Havde vi vundet ligaen, synes jeg, det havde været en større bedrift,  end hvis det nuværende hold vinder mesterskabet.

 

Annonce