Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort tab: Brighton-kreatør skadet før landskamp

Af Michael Christiansen
07.09.2019 Kl. 21:14
Brightons Leonardo Trossard blev skadet, da han var til landsholdssamling med Belgien. Kan blive et hårdt slag for Premier League-klubben.

Belgiens Leonardo Trossard måtte fredag trække sig fra sit lands træning, med hvad der lignede en lyskeskade. Det skriver TransferTavern.com.

Dermed missede Trossard, der til daglig spiller i Brighton, Belgiens 4-0 sejr over San Marino. Hvad værre er, at Brighton får svært ved at undvære ham, hvis han er ude i længere tid, vurderer mediet.

Den 24-årige offensiv spiller blev hentet i Club Brügge i sommer for £18 mio., hvilket på det tidspunkt var ny rekord for Brighton. Den rekord blev dog slået senere på sommeren.

Men Leonardo Trossard har gjort det godt for klubben på Englands sydkyst. I tre kampe har han scoret én gang og har haft flest skud på mål, flest driblinger og flest nøgleafleveringer af alle i Brighton i denne sæson.
Samtidig har Brighton skilt sig af med flere offensivspillere denne sommer, blandt andet Florin Andone, der røg til Galatasaray. Det kan altså vise sig at blive en dyr skade for Brighton.  

Annonce