Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort skifte under opsejling: Engelsk angriber på vej til Aston Villa?

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2022 Kl. 09:15
Aston Villa kan være på vej til at hente en prominent angriber til klubben.

Unai Emery vil have en ny angriber til Aston Villa, og nu kan en mulighed for at hente en tidligere Premier League-frontløber være opstået.

For i Italien hedder det sig, at Tammy Abraham ikke vil blive i Roma, som ifølge Radio Radio derfor føler sig presset til at sælge den engelske angriber.

Mediet nævner endvidere Aston Villa som en mulighed for Abraham, som dog må forventes at skulle overtale den tidligere Chelsea-spiller om at vende tilbage til den klub, som han var udlejet til 2018/19-sæsonen og bragede mål ind i The Championship for.

Det er tidligere blevet rapporteret i italienske medier, at Aston Villa har en konkret interesse for den 25-årige angriber, som blev valgt fra til den engelske VM-trup.

Han skiftede fra Chelsea til Roma i sommeren 2021, og i sin første sæson i den italienske storklub havde han stor succes.

I Serie A sluttede han som nummer fire på topscorerlisten med 17 mål, mens han også scorede mål på samlebånd i Conference League.

I denne sæson har historien dog været en noget anden, da det blot er blevet til fire mål i 19 kampe for Roma.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce