Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Store planer: Newcastle vil snuppe spansk stopper

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2024 Kl. 12:45

En ny alvorlig skade til Sven Botman har fået Newcastle til at lave store sommerplaner.

Den hollandske forsvarsspiller har pådraget sig en korsbåndsskade og kan være ude i de kommende ni måneder. Derfor skal det centrale forsvar styrkes til sommer.

Ifølge det hollandske medie De Telegraaf er Newcastle derfor meget interesseret i Dean Huijsen, som lige nu er udlejet til Roma.

Til sommer vender han dog tilbage til Juventus, hvor konkurrencen i midterforsvaret dog er hård fra spillere som Bremer, Danilo, Tiago Djaló og Federico Gatto.

Newcastle er samtidig heller ikke ene om at være ude efter den 18-årige Huijsen. Også Dortmund er meget varme på spanieren, som er udset som en mulig erstatning for Mats Hummels på sigt.

Huijsen blev i januar udlejet til Roma. Her har han nu spillet i alle 11 ligakampe, hvor han også har imponeret med to mål.

Beslutningen er truffet: Denne position vil United styrke

Tidligere i sin karriere har han optrådt for hollandske ungdomslandshold, men for nylig er han skiftet til Spanien. I sidste uge fik han så sin første U21-landskamp mod Slovakiet.

Han er født i Holland, men i sine ungdomsår har han spillet i Spanien. I 2021 tog han til Juventus, hvor han kun har spillet én førsteholdskamp.

Annonce