AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
24:06:2019 16:09
Stor oprydning på vej i Southampton: Vil af med mindst fem spillere

Der er sket ledelsesmæssige ændringer i Southampton, og det kommer nu også til udtryk på klubbens førstehold.


En 16. plads i den forgangne sæson var ikke tilfredsstillende for Southampton, der tidligere har blandet sig i placeringerne lige uden for top seks, og derfor vil sommerens transfervindue også blive brugt til at rydde op i truppen.

Ifølge the Telegraph har klubben nye chefer besluttet sig for, at minimum fem førsteholdsspillere skal forlade klubben i løbet af de kommende måneder. Hverken Pierre-Emile Højbjerg eller Jannick Vestergaard behøver dog at frygte for deres fremtid i klubben.

I stedet vil klubben fra den engelske sydkyst tillade enten Fraser Forster eller Alex McCarthy at skifte klub, mens Southampton er åben for at lytte til bud på Wesley Hoedt, Cedric Soares, Guido Carrillo og Sofiane Boufal.

For at bringe balance i truppen har Southampton også en plan om at skulle hente nogle nye spillere til klubben, og her er det især en angriber, en midterforsvarer og en wingback, der står højt på ønskelisten.

I forvejen har Southampton allerede forstærket sig med Moussa Djenepo, som er kommet til klubben for £14 millioner og givet ekstra konkurrence på kanterne.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED