Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor forhindring har ramt Chelsea-salg: Abramovich viger fra sit løfte

Af Emil Plovgaard
03.05.2022 Kl. 16:20
Den russiske oligark trækker nu sit løfte tilbage, skriver engelsk avis.

Salget af Chelsea FC har ramt en stor forhindring. Det ser ud til at blive udskudt et stykke tid og er i det hele taget usikkert.

Således viger den russiske oligark og klubejer Roman Abramovich nemlig fra sit løfte om at afskrive klubbens nuværende gæld på 1,6 milliarder pund, svarende til 14 milliarder kroner.

Det skriver den normalvist velinformerede avis The Times.

Det er ellers stik imod de udmeldinger, der kom fra den russiske oligark, da han i marts satte klubben til salg. Dengang lød det således fra Abramovich:

– Jeg beder ikke om at få nogle af lånene betalt.

Ifølge The Times hævder Abramovich, at de nuværende sanktioner forhindrer ham i at afvikle gælden, men det synspunkt deles ikke af den engelske regering.

Den engelske regering er i stigende grad bekymret for, om en handel kan færdiggøres tidsnok til at gøre Chelsea konkurrencedygtige i næste sæson.

Annonce