Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor fordel: Arsenal står til at vinde transferkamp over Liverpool og United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.05.2021 Kl. 19:30
Daily Star skriver i dagens avis, at Arsenal satser på at vinde Yves Bissoumas signatur denne sommer.

Arsenal befinder sig i en genopbygningsproces og er et godt stykke fra fordums storhed, men alligevel regner The Gunners med at vinde kampen om Yves Bissouma over mere succesfulde rivaler som Liverpool, Manchester United og Tottenham.

Det skriver Daily Star.

The Gunners har nemlig et es i ærmet, som giver dem en overhånd. Den 24-årige Brighton-profil, der har været en af sæsonens helt store oplevelser fra et hold uden for The Big Six, skulle nemlig være Arsenal-tilhænger og foretrække et skifte til klubben, som han har adskillige venner i – heriblandt Nicolas Pépé, hvem han kender fra deres fælles tid i Lille.

Samtidigt skulle Mikel Arteta være en stor beundrer af malineseren, som han ser som den ideelle box to box-midtbanespiller ved siden af Thomas Partey på den centrale midtbane.

Brighton, der hentede Bissouma for £15 millioner for snart tre somre siden, skulle være villig til at sælge for omkring £30 millioner.

 

Annonce