Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stoke og Watford idømt bødestraf

Af Pelle Rigtrup
09.11.2017 Kl. 15:51
Der opstod tumult i slutningen af opgøret mellem Stoke og Watford, og det får nu konsekvenser for begge klubber.

Der manglede blot få sekunder af opgøret mellem Stoke og Watford, da spillere fra de to klubber kom i infight på banen. 

Troy Deeney markerede sig ved at smække en hånd i ansigtet på Stokes Joe Allen, hvilket har kostet angriberen tre dage i skyggen, men FA er slet ikke færdige med episoden. 

Begge klubber blev nemlig sigtet for ikke at kunne kontrollere deres spillere, og nu er der faldet dom i sagen. 

De to klubber er således begge blevet idømt en bødestraf. Stoke skal betale godt og vel 170.000 kroner, mens Watford må af med 210.000 kroner, og man må dermed sige, at det var nogle meget dyre minutter for de to hold. 

Opgøret endte med en sejr på 1-0 til Stoke City. 

Annonce