Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne langer ud efter City: Der blev fortalt løgne

Af Morten Bruun Jørgensen
25.03.2024 Kl. 08:46

João Cancelo er stadig ejet af Manchester City, men det forhindrer ikke portugiseren i at lange ud efter den engelske storklub. 

I efteråret 2022 var det tydeligt, at der var nogle ting, som ikke gik, som det skulle med Cancelo i Manchester City, hvorfor han i januar 2023 blev udlejet til Bayern München. 

Manchester City ville ikke have ham tilbage, og derfor blev forsvarsspilleren i sommerens transfervindue udlejet til Barcelona. 

I medierne har der været rygter fremme om, at Cancelo har været en dårlig holdkammerat og ikke har tacklet det særlig godt at blive bænket. 

Det afviser han nu selv i et interview med den portugisiske avis A Bola

– Der blev fortalt løgne. Jeg var aldrig en dårlig kammerat over for dem, og du kan spørge enten (Nathan, red.) Aké eller Rico (Lewis, red.). 

– Jeg synes, Manchester City var en smule utaknemmelige over for mig, da de sagde det, for jeg var en meget vigtig spiller i de år, jeg var der. 

– Jeg fejlede aldrig i mit engagement til klubben eller fansene, for jeg giver altid alt, siger Cancelo. 

Selv fremhæver portugiseren en episode, hvor indbrudstyve brød ind i hans hus og gav ham skader i ansigtet. Det skete dagen inden, at han spillede en kamp på udebane mod Arsenal. 

– Det er ting, som man ikke glemmer. Jeg efterlod min kone og datter skræmte alene hjemme. 

Lige nu er Cancelo udlejet til Barcelona, men han har stadig kontrakt med Manchester City til sommeren 2027.

Annonce