Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Statistik: Gerrards vilde Chelsea-kompleks

Af Redaktionen
28.01.2015 Kl. 11:12
Selvom Liverpool-legenden Steven Gerrard har afvist et Chelsea-skifte to gange i karrieren, så har han scoret ligeså mange mål for dem, som han har imod dem.   

Liverpool-kaptajnen pakker tasken og rykker til den amerikanske MLS, når den indeværende sæson er slut. De engelske medier bringer efter gårsdagens Chelsea-sejr over Liverpool en vild statistik frem; Gerrard har spillet imod Chelsea 39 gange i sin Liverpool-karriere, men har kun scoret et mål imod The Blues.

Målet kom i 2005, da en 25-årig Steven Gerrard, lige efter at have løftet Champions League-trofæet, gjorde det til 1-1 i en kamp, hvor Frank Lampard havde bragt Chelsea i front. Damian Duff, Geremi og Joe Cole scorede dog yderligere for Chelsea, hvorfor det er en kamp, Gerrard nok har glemt alt om alligevel.

TIl gengæld, så scorede Gerrard for Chelsea imod Liverpool, da holdende mødtes i Carling Cup-finalen i 2005. Paulo Ferreiras skud ramte kaptajnen og bolden snød totalt Dudek i Liverpools mål, i en kamp, som Chelsea vandt med 2-3 efter ekstratid.

Gerrard har således ikke scoret imod Chelsea de seneste ti år, hvilket har resulteret i et kompleks, der nok vil vare resten af karrieren for kaptajnen. 

Han har dog én chance tilbage for at scorede imod Mourinhos hold. Liverpool skal til Stamford Bridge den 9 maj, i hvad der bliver Gerrards tredjesidste Premier League-kamp for Liverpool FC. 

Annonce