Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stamford Bridge kan blive delvist lukket efter sag om racisme

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2019 Kl. 09:52
Efter en ny sag om racisme kan Chelsea blive tvunget til at lukke dele af Stamford Bridge til en af de kommende kampe i europæisk sammenhæng.

UEFA har åbnet en straffesag mod Chelsea efter racistiske tilråb under Europa League-kampen mod MOL Vidi i december. Sagen kan udvikle sig til, at Chelsea skal lukke mindst en sektion på Stamfrod Bridge til en fremtidig kamp i europæisk sammenhæng.

Reglerne foreskriver, at, hvis en klub kendes skyldig i racisme, den kan straffes med at få lukket dele af stadion, og det kan nu blive straffen for Chelsea.

Den endelige beslutning vil blive truffet på et møde den 28. februar.

Chelseas udebanefans til kampen i Budapest blev hørt synge antisemitiske sange blot tre minutter efter kampstart, og straks reagerede den engelske klub ved at kalde den lille gruppe af fans for hjernedøde og nogle, der bragte skam over klubben.

Annonce