Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-profil: Vi er skyldige i Pochettinos fyring

Af Sebastian Bagger
02.12.2019 Kl. 16:54
Den belgiske forsvarsspiller tager sin den af ansvaret for, at Pochettino blev fyret i Tottenham.

Tottenhams forsvarsprofil Jan Vertonghen indrømmer, at holdet føler sig skyldige for, at Pochettino blev fyret efter fem og et halvt år i klubben.

Den belgiske forsvarsspiller er ellers en af de spillere, der har nydt mange gode stunder under den argentinske manager, man han er overbevist om, at det kollektive fald i niveau var skyld i managerskiftet.

Det fortæller han ifølge Sky Sports:

– Vores præstationer [under Pochettino] levede ikke op til vores standard.

– Vi er alle skyldige. Han satte os på banen for at vinde, og vi har ikke gjort det, som vi skulle. Så alle føler sig skyldige, udtaler belgieren.

Den 32-årige forsvarsspiller var ikke en af de spillere, der offentligt sendte kærlighedserklæringer til Pochettino, efter hans fyring. I stedet har han sendt ham en privat besked:

– Jeg sendte ham en privat besked. Det var min besked til ham.

– Pochettino gjorde det så godt, og forvetningerne til ham blev større. Det er fodbold. Og det er også business, udtaler Vertonghen og fortsætter med at rose sin tidligere manager:

– Da jeg kom hertil spillede vi i Europa League, og han bragte hel sikkert klubben til et nyt niveau.

– Ikke at være i top fire er skuffende nu.

Vertonghen skiftede fra Ajax til Tottenham i 2012, og nærmer sig efterhånden 300 optrædender for klubben.

Annonce