Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sponsor-magt: Adidas forhindrede Pogbas Real-skifte

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.09.2019 Kl. 18:13
Sportsbrandet Adidas satte denne sommer angiveligt en stopper for Paul Pogbas ønskede skifte til Real Madrid.

Der var hen over sommeren mange rygter om, at Real Madrid ville hente Uniteds Paul Pogba, som angiveligt selv ønskede at forlade klubben.

Skiftet blev dog aldrig en realitet, hvilket sportsbrandet Adidas' modstand var en af grundene til, beretter avisen The Star.

Adidas, som både er Pogbas sponsor samt Uniteds trøjesponsor, var nemlig meget imod, at franskmanden skulle tage til Spanien, da det økonomisk ville være dårligt for det tyske brand.

For selvom Adidas også sponsorerer Real Madrid, så mente de, at det ville skade Uniteds marketing mere, end det ville gavne Real Madrids, da de spanske giganter i forvejen har en række store stjerner, som tiltrækker fans og seere og sælger trøjer.

Derfor gjorde de alt for at skabe enighed og tilfredshed mellem Pogba og hans agent Mino Raiola og Manchester United, mens de ligeledes kraftigt frarådede midtbanespilleren skiftet.

Dette skulle være den mest centrale årsag til, at 26-årige Paul Pogba stadig løber rundt med nummer seks på ryggen i Manchester United.

Annonce