Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton er blevet tilbudt Vestergaard-konkurrent

Af Mads Bye Marboe
17.11.2019 Kl. 16:21
New York Red Bulls har tilbudt forsvarsspilleren Aaron Long til Southampton. Det beretter Sky Sport.

Sidste sommer ville West Ham have amerikanske Aaron Long, men The Hammers kunne ikke få en arbejdstilladelse til forsvarsspilleren, og så faldt handlen til jorden.

Long er siden blev en fast del af det amerikanske landshold. Senest scorede han endda i 4-1-sejren over naboerne fra Canada, og det betyder, at Aaron Long nu er kvalificeret til at få en arbejdstilladelse i England.

New York Red Bulls skulle derfor have tilbudt forsvarsspilleren til Southampton, skriver Sky Sports, men franske Olympique Marseille har også et godt øje til 27-årige Long.

Ifølge Sky Sports har han en frikøbsklausul på $6 millioner.

Siden 2016 har Aaron Long slået sine folder i MLS-klubben. Først på andetholdet og siden 2017 på førsteholdet, hvor han nu står noteret for 118 kampe.

For det amerikanske landshold er det blevet til 14 optrædener.

Annonce