Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær om Pogba: Måske har jeg været unfair

Af Jeppe Augustsen
25.10.2020 Kl. 11:39
Ole Gunnar Solskjær fortæller, at han muligvis ikke skulle have spillet Paul Pogba fra start i sæsonens første kampe.

Det har været en travl uge for De Røde Djævle, der har spillet tre kampe inden for de seneste syv dage. 

I de tre kampe har Ole Gunnar Solskjær anvendt Paul Pogba som indskifter, og Manchester United-manageren har været meget tilfreds med franskmandens præstation.

Paul Pogba var med fra start i sæsonens første kampe, hvor han blev kritiseret for sine præstationer, og Ole Gunnar Solskjær erkender nu, at det formentlig ikke var det rigtige af ham.

– Jeg synes, at Paul har haft en meget positiv indvirkning i vores tre kampe denne uge, siger Solskjær til klubbens hjemmeside.

– Han har været ude i et stykke tid denne sommer med coronavirus. Han bliver bedre og bedre, og han kommer også i bedre form. Måske var det unfair af mig at starte ham i de første kampe. Han har gjort det fremragende, når han er kommet på banen, lyder det fra Ole Gunnar Solskjær.

 

Annonce