Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær om Liverpool-kampen: Vi møder Englands bedste hold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.01.2021 Kl. 06:44
Ole Gunnar Solskjær mener, søndagens kamp bliver en god indikator på, hvor Manchester United ligger i en titelkamp.

For første gang siden Sir Alex Fergusons pension ligger Manchester United nummer ét i Premier League-tabellen efter 17 kampe, for med tirsdagens sejr over Burnley er The Red Devils nu tre points foran søndagens modstandere fra Liverpool FC.

Nu glæder Ole Gunnar Solskjær sig til at se, om hans mandskab viser sig at være sande titelkandidater mod ærkerivalerne, som han anser som Englands bedste mandskab.

–  Vi glæder os til kampen, og vi sætter selvfølgelig pris på vores placering i tabellen. Lige nu ligger vi, hvor vi ligger, men vi drager til Liverpool velvidende, at vi skal møde landets suverænt bedste hold gennem det seneste halvandet år. Der er en grund til, at de er mestre, fortalte Ole Gunnar Solskjær efter Burnley-sejren.

– Det bliver en god test for at se, hvor vi står mod et godt hold som dem.

 

Annonce