Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær insisterer: Pogba fortsætter med at tage straffespark

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.08.2019 Kl. 11:03
Manchester United-manageren insisterer på, at Paul Pogba fortsat kommer til at sparke straffespark for klubben.

Paul Pogba blev kritiseret efter at have brændt sit straffespark mod Wolverhampton mandag – hans fjerde misser på 11 forsøg for Manchester United.

Uden inden havde Marcus Rashford ellers omsat sit straffespark mod Chelsea, og der var vildrede og uforståenhed over,  hvor den unge englæder ikke blev sat til at sparke mod Wolverhampton igen. 

Efterfølgende forsvarede Ole Gunnar Solskjær dog, at det blev franskmanden, der sparkede. Både Pogba og Rashford er faste sparkere, og det er op til de to mand imellem at beslutte, hvem der tager et straffespark, når det først er blevet dømt.

Og sådan fortsætter det med at være, insisterer Solskjær på.

– Jeg er sikker på, at Paul Pogba kommer til at score et straffespark for Manchester United igen. Helt sikkert, sagde Solskjær til fredagens pressemøde.

– Lad os se, hvornår vi får chancen igen. Vi øver straffespark med Marcus, og Paul er også stadig fast sparker.

Nordmanden har ellers fået sin del kritik for ikke at udpege én fast sparker, men han afviser diverse engelske fodboldkommentatoreres påstand om, at spillerne kæmper internt om retten til at sparke.

– Det er ikke sådan, at det er op til alle spillerne at finde ud af, hvem der sparker; Vi har udpeget to spillere, sagde Solskjær.

– Der er ikke anarki, hvor de bare kan gøre, som det passer dem. Der er ingen kamp mellem sparkerne, og der altid snak, når vi ikke får et resultat.

 

Annonce