Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær garanterer: De Gea arbejder på at forbedre sig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.04.2019 Kl. 09:29
David de Gea har stadig trænerens uforbeholdne støtte, selvom spanieren ikke har vist sin vanlige høje standard denne sæson.

Manchester City vandt fuldt fortjent onsdag aften på Old Trafford,  men David de Gea kunne og burde måske have reddet Leroy Sanés mål til 2-0.

Spanieren har ikke haft samme høje niveau som tidligere i karrieren for The Red Devils,  men Solskjær støtter sin mand mellem stængerne, som han føler,  forsøger at forbedre sig.

– Jeg synes, David lavede flere gode redninger i kampen. Han har sat en høj standard for sig selv, og han arbejder virkelig hårdt på at forbedre sig.  Det er hans dag til dag-arbejde, sagde Solskjær efter kampen.

– Når vi har en svær periode som denne, bliver vi nødt til at stå sammen og undlade at gøre noget drastisk eller dumt, men fortsætte med dét, der virker.

Solskjær pønser altså umiddelbart ikke på at skifte ud på målmandspositionen, selvom Sergio Romero tidligere har vist, at han også kan udføre et fint stykke arbejde på stregen.

David de Gea var også klart og tydeligt frustreret over Manchester Citys anden scoring, og Joe Hart, der kommenterede kampen for Sky Sports, forstår godt spanierens ærgrelse.

– Han burde redde det skud, for han er virkelig god ved fødderne, men han mistimede redningen. Det kører ikke for han lige nu, men ni ud af ti gange redder han den bold, sagde Hart.

– De Gea er bare et menneske, som går op i sin fodbold og at spille efor Manchester United.  Jeg er sikker på, at han vender tilbage til sit gamle niveau og er deres bedste spiller, som redder dem ved enhver given lejlighed.

Annonce