Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær bekræfter: Vi forlænger Pogbas kontrakt

Af Gustav Tornby
16.10.2020 Kl. 09:22
Ole Gunnar Solskjær bekræfter, at Manchester United har planer om at udnytte en option i franskmandens kontrakt, således den løber to år yderligere.

Paul Pogba har siden sit comeback til klubben tilbage i 2016 været genstand for meget debat. 

I denne sæson har hans præstationer været meget svingende, og franskmanden har været ude og snakke positivt omkring et muligt skifte til Real Madrid i fremtiden. 

Nu maner manager Ole Gunnar Solskjær til ro – og bekræfter, at klubben har udløst en option i hans kontrakt, så kontrakten nu løber indtil juni 2022. 

– Paul er vores spiller og han er her i to yderligere år, og jeg er sikker på, at han er fokuseret på at gøre sit bedste for os. Vi ønsker også at se det bedste for hans skyld, fortæller nordmanden på et pressemøde fredag. 

– I de næste par år er jeg sikker på, at vi får det bedste at se fra hans side, slutter han. 

Pogba har spillet 168 kampe for United. 

Annonce