Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær advarer Sanchez: Vi bærer ingen spillere

Af Nikolaj Babis
21.04.2019 Kl. 09:22
Ole Gunnar Solskjær kommer med en opsang til Alexis Sanchez og de andre Manchester United spillere. De skal til at vise, at de gerne vil klubben

Manchester United røg ud af Champions League med et brag efter et samlet nederlag på 4-0 til FC Barcelona, og klubben kæmper lige nu med overhovedet at kunne kvalificere sig til næste sæsons Champions League.

Holdet har tabt fem af deres seneste syv kampe, og de har svære kampe mod Everton, Manchester City og Chelsea i vente. En af de spillere, der kæmper om pladserne i storklubben er Alexis Sanchez, der har haft umådeligt svært ved at finde formen og komme over sine skader – han har kun startet inde i fem kampe under Solskjær, siden han tog over efter Mourinho.

Solskjær gav et interview til Telegraph, og her pointerede han, at klubben ikke kan bære spillerne, de må selv vise sig frem:

”Som klub kan vi ikke bære spillerne. Alle må tage ejerskab, forsætte med at forbedre sig og vise den sult for at blive bedre som spiller og hold. Jeg taler ikke kun om Alexis. Alle er under samme krav, men hvis vi taler om Alexis, så har han været uheldig med skader. Siden jeg kom til, har han haft to langtidsskader, og det har selvfølgelig ikke hjulpet ham. Andre spillere har også haft skader, men jeg ser på de karakterer, vi har. Jeg kigger på, hvem vi skal beholde, og hvem der skal videre. Alexis er et stort talent, når han er på sit højeste. Nu vil vi have, han viser det hos os.”

 

Annonce