Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens rygtebørs: Klub frygter afsked med profileret trio

Af Rasmus Leth
08.05.2022 Kl. 08:23
Her er dagens rygtebørs.
Ronaldo har diskuteret sin fremtid med Sir Alex Ferguson
Kilde: The Mirror
 
I forbindelse med en afklaring om fremtiden i United har Cristiano Ronaldo angiveligt haft private møder med sin gode ven Sir Alex Ferguson, der bor tæt på den portugisiske stjerne.
 
Sir Alex Ferguson håber, at Ronaldo vil blive i klubben. 
 
Den 37-årige angriber kom tilbage til De Røde Djævle i starten af sæsonen, og han har indtil videre i denne sæson scoret 24 mål i 38 kampe for United.
 
Tottenham vil hente tidligere United-målmand
Kilde: The Mirror
 
Den tidligere Manchester United-målmand Sam Johnstone sættes i forbindelse med et skifte til Tottenham Hotspur. 
 
29-årige Johnstone spiller i øjeblikket for West Brom, men hans kontrakt med klubben udløber til sommer, og derfor vil Tottenham forsøge at hente en dygtig backup til Hugo Lloris i målet. 
 
Leicester frygter farvel til profileret trio
Kilde: The Daily Mail
 
Youri Tielemans er allerede blevet sat i forbindelse med flere klubber, og nu frygter Leicester også, at to andre spillere kan ryge.
 
Klubben mener, at interessen for både 25-årige James Maddison og 24-årige Harvey Barnes til sommer vil være så stor, at de to spillere kan skifte klub. Maddison er på kontrakt frem til sommeren 2024, og Barnes er på kontrakt frem til sommeren 2025. 
 
Liverpool vil forlænge med forsvarsspiller
Kilde: Liverpool Echo
 
Joe Gomez er i øjeblikket på kontrakt i Liverpool frem til sommeren 2024, men nu pønser klubben på at forlænge med den 24-årige forsvarsspiller.
 
Gomez har gennem sine år i Liverpool været hårdt ramt af skader, men han har i denne sæson leveret nogle fine indhop, når han har fået chancen. 
 
 
 

Annonce