Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Snart enige: Everton og Napoli forhandler om brasiliansk stjerne

Af Emil Plovgaard
14.08.2020 Kl. 14:02
Allan kan være på vej til Merseyside.

Everton ønsker at hente Napolis brasilianske stjernefrø, 29-årige Allan, denne sommer.

Brasilianeren er en del af en gruppe Napoli-spillere, som har fået at vide, at de gerne må se sig om efter nye klubber, eftersom klubbens træner, Gennaro Gattuso, ønsker at sætte sit præg på truppen.

Allan var tidligere en meget værdsat spiller hos Napoli under blandt andre Maurizio Sarri og Carlo Ancelotti, men er altså faldet i unåde under Gattusos styre.

Gattuso har sagt til de italienske medier, at han blot ønsker at fortsætte med 70-80 procent af de nuværende spillere i truppen.

Foruden Allan, så er Arkadiusz Milik, Kalidou Koulibaly og Hirving Lozano også spillere, der kan forlade San Paolo i sommerens transfervindue, skriver Daily Express.

Selvsamme medie skriver, at Napoli er klar til at forhandle om et salg, men det er endnu uvist, hvor meget Everton ønsker at byde.

Ancelotti forsøgte allerede i vinters at lokke Allan til Merseyside, men dengang lykkedes missionen ikke.

 

Annonce