Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smittesituationen går amok: Nu diskuterer PL-klubberne to ugers vinterpause til januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.12.2020 Kl. 17:30
The Telegraph erfarer, at Premier League-klubbernes bestyrelsesformænd har drøftet at genindføre vinterpausen, fordi coronasituationen er ved at løbe løbsk.

Et rekordhøjt antal smittede Premier League-spillere er blevet registreret, og en ny hurtigtspredende variant af coronavirussen raserer lige nu Storbritannien. Derfor har Premier League-klubbernes bestyrelsesformænd nu diskuteret muligheden for at indføre to ugers vinterpause i Premier League-programmet, før smitten i klubbernes trupper potentielt eskalerer.

Det erfarer The Telegraph.

Mandag blev opgøret mellem Manchester City og Everton aflyst efter fem smittetilfælde i City-truppen. I dag er Sheffield United også ramt af flere smittede, selvom kampen mod Burnley stadig løber af stablen. Der er dog gode chancer for, at Tottenhams kamp mod Fulham onsdag må udskydes, efter The Cottagers nu også har konstateret flere smittede spillere.

Situationen ser altså ud til at kunne løbe løbsk, og derfor har Premier League-cheferne nu drøftet at genindføre en to ugers vinterpause til januar. Vinterpausen blev ellers fjernet for 2020/21-sæsonen for at få kampprogrammet, der er påvirket af coronapandemien, til at gå op.

Det vides ikke, om der er et flertal for eller imod at genindføre vinterpausen, men flere Premier League-klubber skulle ifølge The Telegraph se det som en uundgåelighed.

 

Annonce